I efteråret 2014 vistes min STUDY-udstilling "Come Together" på Glasmuseet Ebeltoft.

The Study er et udstillingskoncept, der giver kunstnere mulighed for at vise projekter af eksperimenterende og undersøgende karakter.
Det giver også museets gæster et sjældent indblik i kunstnerens arbejdsproces og udvikling fra ideer og eksperimenter til færdige værker.

Gennem eksperimenter med glas, metaller, farver og andre materialer har jeg fundet nye udtryk og udvidet mit kunstneriske alfabet i en kombination af glas og billeder.
Udstillingen Come Together drejede sig høj grad om denne udforskning af et nyt kunstnerisk sprog, som netop er ordløst og derfor svært at beskrive. Jeg vil formidle stemninger, sanselige erfaringer – en poetisk opfattelse af tilværelsen. 

I udstillingskonceptets ånd oprettede jeg en blog, hvor man kunne følge projektet. Se bloggen: THE STUDY