Hospice Djursland – Forslag til udsmykning ved terassen.


Stedet: 
Hospice har en smuk og vellykket arkitektur, der åbner sig ud mod et naturskønt område med udsigt over eng og vand.
Terrasse-område er karakteriseret ved lodrette og vandrette linjer og flader i træ, glas, stål, beton og kobber – samt vand i spejlbassiner.
Det er stramt og klart, og står meget rent med en vis strenghed.
Med så markant en bygning er arkitekturen en betydningsfuld faktor i forhold til udsmykning. Det er vigtigt at arbejde med bygningen.
En udsmykning skal således ’klinge’ med og spille op til arkitekturen og dens æstetik – og gerne løfte oplevelsen.
Det rene udtryk kalder på en enkel løsning – men også på noget, der kan bidrage til stedet i form af lys, varme og poesi.

Menneskene:
Hospice er et særligt sted. Mennesker kommer her for at dø eller tage afsked med deres nærmeste. Dette er ikke stedet til konfronterende eller provokerende kunst, og der er derfor mange emner som er upassende eller stødende. Her skal ikke påduttes nogen refleksion eller længsel over levet liv. Lige præcis her må mennesket have et frirum uden anmassende kunst og tænke præcis som det vil.
Her kan kunsten bidrage til meditativ væren eller fordybelse i et smukt øjeblik.

Omgivelserne: 
Hospice er placeret i et dejligt område, hvor naturen spiller en stor rolle. Det afspejler sig i huset, hvor der er et gennemgående tema af ude og inde. Naturen er en kilde til ro og glæde for alle mennesker både i og uden for hospice, og det er derfor oplagt for mig at hente inspiration i disse omgivelser.

Placeringen:
Ved gennemgang af terrasse-området mener jeg, at det mest oplagte sted til en udsmykning er den store østvendte facadevæg, hvor der er god plads i både højde og bredde (H: 4 m L: 13 m). Væggen er beklædt med 5 cm bredde egetræslister og fremstår som en stor, stribet og forholdsvis mørk flade.

Udsmykningen:
Udsigten til vandet kan ikke ses fra terrasse-området, og min intention er at trække udsigten ind med dens lys, farver og stoflighed. Med en abstraktion over det klassiske landskabsmotiv, bliver elementerne pixelerede eller ’kogt ned’ til striber/baner i glas, der giver et tidssvarende udtryk, som matcher bygningen.
Glasbanerne har samme bredde som trælisterne og bliver på den måde integreret i facadens listeværk. Farverne i glasset opnås ved, at glasset smeltes sammen med diverse metaller, papir og planter. Især kobber, men også aluminium og sølv bruges, da det giver en meget smuk og naturlig palet. På afstand vil de enkelte dele fremstå som striber af farve – tæt på kan man fordybe sig i en variation af fine detaljer og stoflighed. Alt i alt vil udsmykningen bidrage mærkbart til den oplevelse, det er at opholde sig på terrassen eller i orangeriet – til glæde for patienter, gæster og ansatte.

Micha Karlslund